|

Shop glutenfri på nettet

Jeg er blevet enormt stor fan af helsekostbutikker, for jeg har bestemt ikke altid været det. Lige da jeg fik konstateret cøliaki, så verden lidt anderledes ud end i dag. Der var kun få produkter i Løvbjerg og meget lidt vakuumpakket brød i én Kvickly i hele Odense. Derfor, var jeg nødt til at gå i helsebutikkerne, hvis jeg var på udkig efter brødblandinger eller de mere specielle meltyper. Dengang synes jeg det var pinligt og mærkeligt at skulle handle derinde, hvilket er lidt skørt for det er jo en butik som alt andet, men jeg følte jeg fik en stempel i panden om at jeg var syg og anderledes. Men heldigvis er det anderledes i dag, det er nemlig de butikker, som er sjovest at kigge rundt i, når man skal finde de lidt mere specielle ting, så som poppede ris, hvis man vil forsøge sig med juleslik eller sjov konfekt.

Føler du dig ikke tilpas i en helsekostbutik, eller bor du i en by uden en butik med et stort udvalg, er der heldigvis en masse forskellige butikker på nettet, som kan klare det for dig. Jeg er altid overrasket over udvalget, som slår selv den bedste butik med flere meter. Jeg har derfor samlet lidt forskellige websteder, som har et stort udvalg af glutenfri varer til gode priser.

Shop glutenfri på nettet:

  1. Løvegården: Består både af en butik i det nordlige Jylland og en stor online shop. Der er mange spændende varer og de har mange af de ting, som jeg også havde på min egen webshop, da den levede. Du kan finde deres shop via linket HER.
  2. Helsehelse.dk: Har den fantastiske lowcarb pasta, som jeg flere gange har brugt her på bloggen, desuden har du også 2 forskellige slags lakrids, hvilket man ser meget få steder. Du finder deres udvalg HER.
  3. Viivaa.dk: Har et stort udvalg af Semper produkter og forskellige meltyper, alle naturligt glutenfri. Desuden har de nogle brødklapper og rawbarer, som ser spændende ud, og jeg ikke har set før, dem kunne jeg godt selv finde på at prøve af til madpakken. Du finder det HER.
  4. Helsebixen.dk: Har mange specielle meltyper som jeg ikke har set andre steder. Desuden har de helt normale digestivekiks, uden chokolade. Desuden har de flere forskellige slags pasta og lakrids. Du finder det HER.
  5. Lowcarbstore.dk: Har er hav af proteinbarer og meltyper som er lowcarb og høj i proteinindhold, nogle af dem er endda på kage og lækre boller. Du finder deres udvalg HER.
  6. LCHFbutikken.dk: Har kage- og brødmix samt lowcarb pasta. Du finder deres udvalg HER.
  7. Bodyman.dk: Du kan finde falaffelmix, og bageblandinger i alle afskygninger med højt proteinindhold foruden en masse spændende produkter af Superfoods-kategorien. Er du super allergisk har de også erstatningsprodukter for bla. æg. Du finder det HER.
  8. Med24.dk: Har et enormt udvalg af at hvad du drømmer om. De har barer, saltstænger, poppet hirse, slik, kage, bouillion og et kæmpe udvalg af bagemix, knækbrød og meltyper. Jeg kom selv til at klikke en del hjem herfra, du finder deres udvalg HER.
  9. Økologisk-Supermarked: De har chokoflakes! Behøver man sige mere? Desuden er deres store udvalg også på pasta, knækbrød og brødblandinger.

Hvor handler du de mere specielle glutenfri varer? Del gerne i en kommentar nedenfor, så vi kan hjælpe hinanden, med at finde de gode steder at handle.

Helsehelse.dk Digestive Vindruekernemel

Lignende indlæg

  • | |

    Kryddersmør

    Har du en lidt rastløs lørdag som mig, så har jeg en lille eftermiddagsaktivitet til dig, som har en lille urtehave. Det er nemlig ved at være den tid hvor de lækre urter man har i haven, efterhånden ser mindre og mindre grønne og saftige ud. Inden længe starter nattefrosten og de fleste urter vælger…

  • TV2 Go’ Appetit

    Det er med nervøse fingre, jeg skriver dette indlæg. Jeg startede denne blog med den mission at ’sætte glutenfri på menukortet’. Det skal forstås som et symbol på, at jeg håber, jeg, med min lille blog, kan hjælpe med at skabe opmærksomhed på glutenfri madvarer. Mere bogstaveligt talt, så er jeg simpelthen så træt af,…

  • Koteletter i fad

    Nogle dage skal det bare være let at gå til aftensmaden uden, at det går på kompromis med lækkerheden. Jeg synes jo altid, det er sjovere at lave mad, når man også ved resultatet er noget, man har lyst til at spise. Forleden havde de hamrende billige koteletter i min Brugs. Og uden videre eftertanke…

  • | | |

    Glutenfri pandekager

    Opskriften på gode glutenfri pandekager er ofte noget folk efterspørger, når de får konstateret cøliaki, så jeg vil gerne give jer min opskrift på glutenfri pandekager, som smager lige præcis som glutenfri pandekager skal smage. Det her er den bedste opskrift på glutenfri pandekager, jeg har været omkring, siden jeg fik cøliaki. Jeg vil vove…