Koteletter med mango chutney og banan

Kotelet i mango
Kotelet i mango

Jeg kan rigtig godt lide billige aftensmad’s retter. Der er simpelthen nok at bruge penge på, når man skal spise glutenfrit. En ret jeg laver alt for sjældent, er den her noget alternative version af koteletter i fad. Den opstod, en dag jeg havde købt koteletter og fløde, i den tro at vi havde en masse tomat derhjemme. Da det ikke var tilfældet, måtte jeg jo ty til “tøm køleskabet”-metoden, da koteletter med ren fløde, ikke er blandt mine favoritter. I køleskabet havde jeg en rest mango chutney og på bordet lå en banan. To ting, som går ganske godt hånd i hånd. Der kom derfor denne ret ud af ærmet!

Denne ret kan både serveres med ris, som i ser på billedet, eller blomkålsris for en mere low carb udgave. Er du ny til blomkålsris kan du se DENNE opskrift.

Hvis du er til madpakker kan du med fordel lave lidt ekstra og medbringe retten. Den er om muligt endnu bedre dagen efter.

Koteletter med mango chutnet og banan

Samlet tid 40 minutter
Ret Aftensmad
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 4 koteletter
  • 1 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 2 spsk. mango chutney, uden gluten
  • 3 tsk. karry, uden gluten
  • 2 bananer
  • ½ L fløde
  • 1 spsk. smør
  • salt & peber

Sådan gør du
 

  • Forvarm ovnen på 200 grader
  • Snit løg og hvidløg fint
  • Varm en pande op på middelvame
  • Brænd karryen af i få sekunder, den må ikke brænde på
  • Tilsæt nu smør og brun koteletter, hvidløg og løg på panden
  • Steg dem kun 1 minut på hver sideI et ovnfast fad blandes fløde, mango chutney sammen med salt og peber
  • Tilsæt indholdet fra panden og rør godt rundt (nogle gange tilsætter jeg en ekstra tsk karry)
  • Varm i ovnen på de 200 grader i cirka 20 minutter
Kotelet i mango

Lignende indlæg

  • Raw42 i København

    Min weekend har foruden fastelavnsbolle-bagning stået på frokost med en veninde i København. Jeg synes altid København er en spændende by at besøge, da deres udvalg af steder med naturligt glutenfri mad er meget større end lille Odense. Jeg er flere gange blevet anbefalet at besøge Raw42, som åbenbart ligger flere steder i København. Det…

  • |

    Glutenfri madtærte med bacon og spinat

    Den dejligste opskrift på en glutenfri madtærte med bacon og spinat. En tærtebund lavet på mandler, spinat og en lys glutenfri melmix. Opskriften stammer fra en udfordring jeg fik af REMA 1000 i 2016. Vi ville lade deres Facebookfølgere ønske en glutenfri opskrift og dermed overdrage ønskerne til mig, for at lave en opskrift som…

  • Fyld din fryser

    Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker at lave mad, bage og eksperimentere i mit køkken. Dog vil jeg heller ikke skjule for jer at ind i mellem er overskuddet der ikke helt eller også er dagens program simpelthen for proppet til at kokkerere i stil med Claus Meyer. Det er derfor altid rart…

  • Glutenfri Studentermad

    Det er tiden hvor studenterne kører sig en tur i lastbil, bus eller hvad traditionen nu byder sig. Måske har dit barn cøliaki, måske har en anden i klassen det og selvfølgelig skal der tages højde for dette på turen, så alle kan få noget at spise hele vejen rundt. Jeg ville ønske det var…