Glutenfri Churros
|

Glutenfri Churros

Glutenfri Churros

Jeg har ikke fået glutenfri churros i over 10 år, det er ikke noget man støder på når der besøges julemarkeder eller tivoli og jeg har simpelthen troet det var et umuligt projekt at lave selv. Hvilket er helt forkert, faktisk kræver det ganske få ingredienser og er ganske simpelt. Vigtigst af det hele er at de smager lige som de skal, sprøde, saftige og søde.

Jeg har drysset de glutenfri churros med kanelsukker og dyppet i smeltet mørkchokolade, da det er december. Men de egner sig lige så godt til en lun sommerdag med kold vaniljeis, i sådan en setting ville jeg klart undlade kanel og blot drysse med almindelig sukker.

Det er vigtigt at olien ikke er for varm, da det brænder dem på inden de er færdigbagt i midten. Er olien derimod ikke varm nok, så når dejen at suge for meget fedt inden de bages færdig og bliver alt for tunge og fedtede at spise.

Jeg lavede et lille forsøg med først at lade nogle køle i køleskabet, for derefter at lune dem 5 minutter på 200 grader i en opvarmet ovn, det fungerede også super. De er selvfølgelig bedst lige når de er lavet, men skulle du lave for mange, så er der til at gemme til en anden dag.

Glutenfri Churros

Glutenfri Churros

Ret Jul, Søde sager
Antal 24 stk

Udstyr

  • Sprøjtepose gerne med stjernetyl

Ingredienser
  

  • 2 ½ dl vand
  • 25 g smør
  • 50 g sukker
  • 180 g Schar melmix B
  • 3 æg (str M)
  • ½ tsk bagepulver
  • 1 knsp salt
  • 1 l smagsneutral olie, fx. Rapsolie

Servering

  • 2 spsk sukker
  • ½ tsk kanel
  • 100 g mørk chokolade, smeltet

Sådan gør du
 

  • I en gryde røres vand, sukker og smør sammen og varmes op ved middel varme
  • Kom mel, salt og bagepulver i gryden mens du pisker med en håndmixer over middelvarme
  • Pisk det til en ensartet masse og tag det af blusset
  • Lad det køle 5-10 minutter
  • Pisk igen med håndmixer mens du blander æggene i dejen
  • Kom dejen i din sprøjtepose med tyl
  • I en gryde opvarmes olien til ca. 200 grader, har du ikke et termometer er det ca. 5 minutter på middelvarme eller når det bruser let omkring dejen når den kommer i gryden
  • Tryk dejen ud i ca. 15 cm lange stave
  • Kog dem i olien i ca. 5-8 minutter eller til de er gyldne hele vejen rundt
  • Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle eller anden fedtsugende papir
  • Bland sukker og kanel, drys det over dine churros
Glutenfri Churros

Lignende indlæg

  • Glutenfri finskbrød

    I disse juletider, hvor duften af krydderier og bagværk fylder køkkenet, er der én klassiker, der ikke bør mangle på julebordet: finskbrød. Men hvad nu hvis du står over for den udfordrende opgave at lave glutenfrie finskbrød, der stadig bevarer den autentiske smag? Fortvivl ikke! Denne opskrift vil forvandle din julebagning og give dig de…

  • | |

    4 Julesmåkager

    Der har været ret så stor en interesse for mit tidligere indlæg med et tema og overblik over opskrifter, senest var det DENNE, som handlede om sundere opskrifter på julekonfekt. Derfor tænkte jeg, det ville være en god ide at give jer overblikket over de glutenfrie julesmåkager, som indtil nu har ramt bloggen. Man kan…

  • |

    Mini flødeboller i form

    Jeg har altid en helt vildt stor lyst til flødeboller. Min cøliaki gør jo ”desværre”, at jeg kun kan tåle de rigtig gode fra Summerbird med marcipanbund, hvilke også er rigtig dyre. Derfor har jeg også ofte prøvet at lave dem selv. Dem af jer som også selv har prøvet det ved, at de i…

  • | |

    Glutenfri brunsovs

    I dag er det Mortens aften, og hvis din familie er lige så traditions-ivrig som min, så betyder det and med brun sovs i lange baner. Jeg er flere gange stødt på folk, som slet ikke kan forstå, hvordan jeg dog spiser sovs, nu jeg ikke kan tåle gluten. Hvilket hver gang undrer mig, da…

  • Glutenfri klejner

    Denne opskrift på glutenfri klejner har krævet utrolig mange forsøg for at skabe en dej som hverken er tør eller umulig at arbejde med. Derfor er jeg ekstra stolt af denne opskrift. Når vi mangler glutenstrukturen er det svært at kunne forme og vride, hvis det altså skal være til at holde ud at spise…