Glutenfri lagkagenøddebunde

Det er vigtigt, at man bager bundene i 3 omgange, og ikke forsøger at tage smutvejen, for at bage den i én, for så at skære den ud. Den bliver nemlig ikke ordentlig bagt i midten på den måde.
Det er nogle lette bunde og de smager simpelthen så godt, fordi der er lidt nødder i som smager af mere end sukker.

Glutenfri Lagkagenøddebunde
Ingredienser
- 4 æg
- 2 dl sukker
- 150 g mandelmel
- 2 spsk. kartoffelmel
- 1 ½ tsk. bagepulver
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 200 grader
- Pisk æg og sukker til en luftig masse
- Tilsæt mandelmel og kartoffelmel og pisk til der ikke er klumper i
- Tilsæt bagepulver og rør det godt sammen
- Hæld 1/3 af dejen i en bagering eller springform (jeg har bedst erfaringer med en bagering penslet med smagsneutral olie).
- Bag dem en ad gangen – 3 stk i alt.
- Bag i 10-12 min pr bund

