|

Æggekage af alt godt fra køleskabet

Æggekage

Når der ikke rigtig er lyst til at lege i køkkenet (og ja, de dage har man også, når man har en blog om mad) så har vi altid en ret, som er bullet proof, nemlig æggekage. Det er ret simpelt, da vi altid har æg i køleskabet og dernæst følger så bare, at tømme alt det ud, som trænger til at blive spist, eller bare er lækkert. Desuden er det en dejlig og naturlig glutenfri ret.

I dag var det dog lige ved at gå for vidt, da en mango kom med ud af køleskabet, den røg dog hurtigt ind igen. Men ellers, så er det bare om at bruge fantasien lige så meget, man overhovedet kan. Og da jeg også er ret meget imod at smide mad ud, jamen så er en æggekage altid god til at hjælpe med at få brugt det forskellige inden, det bliver dårligt.

Det er en ret, som passer perfekt ind i en sund januar, og så mætter det simpelthen på sådan en dejlig måde. Man er mæt uden at føle sig om en ballonskinke i for stramt hylster. Er man ikke med på en januar uden sukker, så kan man sagtens spise lidt ketchup til, det gør kun retten mere autentisk.

Æggekage af alt godt fra køleskabet

Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 25 minutter
Ret Aftensmad, Frokost
Antal 3 personer

Ingredienser
  

  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 peberfrugt
  • 1 lille chili
  • 2 pølser, uden gluten
  • ½ tsk. karry, uden gluten
  • 1 pk. bacon

Sådan gør du
 

  • Pisk æggene let sammen.
  • Skær alle grøntsagerne fint og hæld det sammen med æggene.
  • Steg det på panden i en god klat smør. Det er lettest i en pande med høje kanter og under låg.
  • Steg bacon i ovnen og smid det på toppen, når æggekagen er færdig.

Lignende indlæg

  • |

    Fødselsdagslagkage

    Ingen fødselsdag uden lagkage. Jeg kan virkelig godt lide at eksperimentere med kager og især de rigtig søde af slagsen. Det værste ved at have fødselsdag i efteråret, er at man ikke har adgang til det vilde udvalg af friske bær, så jeg plejer at gå uden om opskrifter, der indeholder bær, som alligevel ikke…

  • |

    Glutenfri Oreokage

    Den her glutenfri oreokage er simpelthen så fantastisk, at jeg ikke kan vente helt til weekenden, med at dele den med jer, men i stedet giver jeg den som torsdags-treat. Jeg har brugt opskriften som udgangspunkt til at lave min egen version som glutenfri oreokage. Jeg har nu lavet den to gange i en glutenfri udgave…

  • |

    Medister i lange baner

    I går stod menuen på en klassisk familie Danmark, medister med kartofler, brunsovs og lidt grønt bestående af broccoli. Jeg tænkte det nok var ved at være sidste chance, inden forårsretterne rigtig skulle til at have magten over madplanerne. At dømme på vejret i dag, var det nok en optimistisk tanke. Jeg havde i starten…

  • |

    Hyldeblomstsaft

    Weekenden og sommeren er for alvor over os og jeg selv bruger fridagene i sommerhus med familien. Men sidste uge brugte jeg et par dage på at lave hyldeblomstsaft, et must som bare skal gøres hvert år. Jeg elsker altid at kunne lave et iskoldt glas hyldeblomstsaft på dage som i dag, hvor solen bager…

  • Glutenfri påskecupcakes

    Påsken er lige rundt om hjørnet og det er gået op for mig at jeg kun sådan rigtig har én påskeopskrift herinde. Det går jo ikke, så dermed tilføjes nu en til samlingen. Jeg har lavet denne lille kageopskrift til det glutenfrie opskriftsunivers hos REMA1000. Det er en sød kage, men den smager også vanvittig godt!…