|

Glutenfri jødekager

Glutenfri jødekager

I dag får I en rigtig juleopskrift, nemlig glutenfri jødekager.

Der er kun 3 dage til jul og jeg glæder mig som et lille barn. Jeg er i hus med de fleste gaver, mangler kun en enkelt og jeg skal julehygge med gode venner og kollegaer de næste dage inden jeg vender næsen mod min familie og jul i lange baner.

Det er med at udnytte de sidste dage godt og grundigt, da der er et helt år til vi kan jule igen. Så mangler du lidt sødt til kaffen eller blot en hyggelig beskæftigelse, så er disse jødekager det hele værd. De smager præcis som de skal og jeg elsker at stikke ting ud med forme.

Et lille tip er at sætte dejen på køl inden den rulles ud og igen inden du stikker den ud med forme. Det gør den knapt så fedtet og lidt mere medgørlig.

Glutenfri jødekager

Glutenfri jødekager

Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Ret Jul
Antal 25 stk

Ingredienser
  

  • 150 g glutenfri mel
  • 175 g smør
  • 125 g sukker
  • 1 æg
  • 2 g hjortetaksalt

Pynt

  • 1 æg
  • 2 spsk. kanel
  • 1 ½ spsk. sukker
  • 35 g hakkede hasselnødder

Sådan gør du
 

  • Opvarm ovnen til 220 grader.
  • Bland smør, sukker, æg og hjortetaksalt godt sammen.
  • Sigt det glutenfrie mel i blandingen og ælt blandingen grundigt sammen.
  • Mellem to stykker bagepapir eller husholdningsfolie rulles dejen tyndt ud til den er ca. 3 mm.
  • Med en kageform eller et glas på ca. 5 cm i diameter stikkes dejen ud til små kager.
  • Det resterende dej samles, rulles ud og stikkes ud til kager, gentages 2-3 gange.
  • Pensel kagerne med et pisket æg og drys med kanel, sukker og hakkede nødder.
  • Bag kagerne midt i ovnen på 220 grader i 6-8 minutter.
Glutenfri jødekager

Lignende indlæg

  • En sund mave

    //Indlægget indeholder affliate links Jeg er generelt rigtig dårlig til at huske min vitaminpille. Jeg har dem ellers stående lige ved siden af min tandbørste, så det burde faktisk være ret nemt at tage en, når jeg har børstet tænder. Den seneste tid har jeg gjort en ekstra indsats, for lige at tage mig sammen…

  • Knasede salatdrys

    I de her varme dage, har jeg ikke lyst til meget andet end salat og måske lidt lækkert fra en grill. Jeg er stor fan af salater som knaser, enten via gulerod eller frisk blomkål, men det bliver hurtigt lidt ensformigt i længden. Af denne grund, har jeg i noget tid forsøgt mig med forskellige…

  • Kender I det…?

    Mens jeg sidder limet til skærmen for at se hvem, der vinder dette års Store Bagedyst, så tænkte jeg at det var tid til en ny slags indlæg. Hvis I følger med på livstils- og modeblogs, så har I sikkert også stødt på “5 ting du ikke vidste om mig” eller spørgerunder. Jeg synes selv, det…