Glutenfri Jordbærtærte

Jordbærtærte
Jordbærtærte

Foråret er ved at have indfundet sig og efterhånden stiger forventningerne også til sommerens kommen. For mit vedkommende betyder forår og sommer én ting, sæsonen for glutenfri jordbærtærte er på vej.

Glutenfri jordbærtærte har alle dage været min absolutte yndlings kage, hvilket, med cøliaki, bliver en lille smule mere besværligt end blot at svinge ind forbi bageren hver lørdag hele sommeren. Heldigvis er en glutenfri jordbærtærte en let kage at bage selv og denne opskrift går man aldrig fejl af, faktisk bliver den endnu mere smagfuld end bagerens.

Med den her opskrift vil man altså ikke gå rundt og savne en jordbærtærte, men med god ro kunne nyde sommeren og alle dens glæder.

Det gode ved denne glutenfri jordbærkage er, at den meget simpel kan laves både glutenfri og laktosefri ved at bytte mælk og fløde ud med en laktosefri udgave. Man kan også sagtens bruge mandelmælk i stedet for piskefløden. Dr. Oetkers kagecreme er nemlig både glutenfri og laktosefri, hvilket gør, at det er relativt få ingredienser, som skal skiftes ud.

Glutenfri jordbærtærte

Samlet tid 1 time
Ret Kage
Antal 6 personer

Ingredienser
  

  • 175 g mandelmel (Kan købes HER)
  • 225 g rørsukker
  • 200 g smør
  • 3 æg
  • 100 g mørk chokolade, uden gluten
  • 2 ½ dl piskefløde
  • ½ portion glutenfri kagecreme (opskrift HER)
  • 1 bk. jordbær

Sådan gør du
 

  • Forvarm ovnen på 180 grader
  • Bland mandelmel, rørsukker og smør godt sammen
  • Tilsæt æg og pisk det ved høj hastighed til en luftig masse
  • Kom dejen i en spring- eller tærteform (ca. 22cm i diameter)
  • Bag dejen i 25-30 minutter ved 180 grader
  • Hak den mørke chokolade fint og drys det over den varme kage, når den tages ud af ovnen. Efter få minutter kan man forsigtigt pensle chokoladen ud over hele kagen i et fint lag
  • Stil kagen på køl
  • Lav kagecreme som i opskriften
  • Stil det på køl til blandingen er stiv
  • Pisk nu fløden til let flødeskum og vend i kagecremen
  • Fordel din kagecreme over den afkølede kage
  • Skær jordbærrene ud i skiver og fordel dem over kagen
Jordbærtærte
Jordbærtærte

Lignende indlæg

  • Glutenfri Chokoladekage

    Denne opskrift på en glutenfri chokoladekage er blandt mine favoritter. Den fungerer perfekt fra alt til eftermiddagskaffen kun pyntet med flormelis til desserten med selskab af vanilleis og friske bær. Den er super hurtig at lave og er derfor ofte min last minute løsning på gæster eller fødselsdag hvor man også står med en masse…

  • |

    Glutenfri Granola

    Hvad kan I bedst lide at spise til morgenmad? Jeg har lige for tiden en periode med smoothies, men jeg synes ikke altid sådan en fætter mætter nok. Så derfor har jeg fået eksperimenteret mig frem til den helt rigtige glutenfrie granola. Den er lynenes hurtig at lave og giver derfor meget mere tid til…

  • |

    Glutenfri pestobrød

    Det er efterhånden nogle uger siden at jeg bagte dette glutenfri pestobrød til en familiefest. Jeg havde selv foreslået at tage glutenfrit brød med, og havde sådan lyst til at lege med form og lavet noget, som virkelig smagte af noget. Det var en stor succes og selv folk, som kunne tåle gluten, spiste lystigt…

  • | |

    Sarah Bernard kager

    Når det kommer til klassiske kager, er Sarah Bernard en tidløs favorit. Denne opskrift på en glutenfri Sarah Bernard kage, bevarer den autentiske smag og luksuriøse tekstur. Denne kage har balancen mellem makroner, chokolade og lækker ganache, der kendetegner den originale Sarah Bernard. Opskriften beskriver trin-for-trin det at skabe denne himmelske kage, perfekt til at…