Glutenfri rejse

I aften sætter min kæreste og jeg kursen mod Belgien på en lille forlænget weekend. Derfor vil bloggen nok bære præg af rejseoplevelser, fra et Belgien, som ifølge Google ikke skulle være så glutenallergi-venligt.

Vi rejser først i aften efter arbejde. Derfor har jeg startet min morgen med et godt solidt måltid, da jeg skal have en masse energi hele dagen. Min nye favorit er DENNE overnight chia skyr, som jeg lagde op forleden. Så hvis den er gået jeres næse forbi, så kan jeg kun anbefale at give den et kig.

Tilbage til rejsen, jeg plejer altid at bruge en times tid eller to på Google forud for en rejse. Jeg vil bestemt ikke lade min cøliaki stoppe mig i at rejse ud i verden og opleve lige det, jeg drømmer om. Men, man må bare acceptere, at det kræver lidt forberedelse og omtanke, inden man drager afsted.

Belgien er kendt for en rigtig spændende madkultur, hvis man altså kan tåle gluten. Jeg har ledt og ledt og ledt efter et sted, som kan servere mig en rigtig belgisk vaffel, det har jeg så ikke fundet, men jeg har fundet en lang række af forskellige cafeer, som kan servere glutenfri kager og restauranter, som kan servere glutenfrie retter. Så nu glæder jeg mig til at komme ned og se, om de er til at finde.

Heldigvis har jeg læst, at stort set alle deres berømte pommes i avispapir skulle være uden gluten. Så dem må jeg jo hellere give et skud eller fire.

Jeg vil sørge for at give jer et lille indblik i mine madoplevelser dernede fra, så vidt muligt.

Lignende indlæg

  • Har du husket…?

    Det er i morgen sidst chance for at deltage i konkurrencen om en valgfri produktpakke fra Thunberg Kiks. Du deltager ved at skrive en kommentar til indlægget, som du finder lige HER. Det er rugbrød som simpelthen smager så godt og er rigtig velegnet til at hele familien kan spise med.

  • Sommerens bedste..

    Grundet sommerferie og lidt lettere aktivitet i årets varmeste måneder, hedder denne udgave ikke månedens bedste, men sommerens bedste og dækker derfor opskrifterne fra de seneste måneder. Nu er jeg så småt ved at have fuld speed på alle gearene og i morgen må I love mig at kigge herind da jeg har en nyhed…

  • TV2 Go’ Appetit

    Det er med nervøse fingre, jeg skriver dette indlæg. Jeg startede denne blog med den mission at ’sætte glutenfri på menukortet’. Det skal forstås som et symbol på, at jeg håber, jeg, med min lille blog, kan hjælpe med at skabe opmærksomhed på glutenfri madvarer. Mere bogstaveligt talt, så er jeg simpelthen så træt af,…

  • TUSIND tak for 2015!

    Ventetiden er lang, jeg er nemlig SÅ klar til at springe ind i et nyt år. 2015 har været et vildt år for bloggen, jeg har oplevet så meget mere end jeg overhovedet turde håbe på da jeg startede op. Bloggen er trods alt kun 15 måneder gammel. Året 2015 blev for bloggen et år med mit…